Modtagere af Puskas Pokalen

Puskas 2016

År 2016

Jørgen Holm,  Badmintontræner

Året 2015   

Jette Hingeberg Madsen

   
Året  2005 og 2014

Knud Erik Nielsen

Året 2013

Stadioninspektør

Erik Madsen - "jobbe"

År 2012



Signe Nielsen 



Puskas-Pokalen 2011

Ved fællesspisningen den 9. dec. 2011 blev RUIFs vandrepokal uddelt.
Puskas-Pokalen blev skænket til RUIF af Knud Erik Villadsen i 1986.

Pokalen var da et arvestykke fra KEVs bedsteforældre.

Pokalen skal gå til ”en person eller gruppe, som har gjort en god gerning for RUIF”.

I 2011 har bestyrelsen besluttet at give pokalen til Betina Mørk Kristiansen .

Grunden er, at hun i rigtig mange år har hjulpet med mange forskellige aktiviteter i klubben: halbal, kiosk, julekræmmermarked, byfest m.m.

Også som sportslig leder har Betina gjort sig gældende. Her skal nævnes gymnastik, dans og håndbold, og som noget nyt har Betina bestået et kursus i Zumba og er nu leder af et hold Zumbapiger.

Vi ønsker dig, Betina, et stort til lykke med pokalen og håber, at vi også i årene fremover kan trække på din hjælp i RUIF.

Med venlig hilsen, Keld Mørk Kristensen

Formand for Rønbjerg Ungdoms-og Idrætsforening.

 

Puskas Pokalen 2010

 

Ved fællesspisningen den 10 dec. 2010 blev RUIFs´ Vandrepokal uddelt. 


Jeg har lige læst Rønbjerg xpressen ( super blad ), og her ser jeg at der er lidt fejloplysninger angående Puskas pokalen.

Den er ikke skænket af Jacob Villadsen i 1947.

Sagen forholder sig således :

Da min bedstemor døde i 1986 testementerede hun pokalen til mig, fordi hun sagde at jeg var den eneste der havde tilknytning til Rønbjerg, og at jeg derfor skulle have den.

Da jeg jo hverken havde vundet den eller havde tilknytning til den, skænkede jeg den til Rønbjerg Idrætsforening for at de kunne give den til en der havde gjort en god gerning for

RUIF. Derfor kom den til at hedde " Puskas " pokalen

Min bedstefar døde i 1954 og havde fået pokalen som tak fordi han havde instrueret diletantforestillingen i flere år i Rønbjerg, selv om han selv boede i Karstoft ( Mogenstrup )

 
Modtaget fra Knud Erik Villadsen   ( Puskas )
I 2010 har vi valgt at uddele pokalen til:

Brian Husted

Grunden til dette er, at Brian i mange år, blandt mange andre ting, har været primus motor som træner inden for børnefodbold i RUIF.

Denne afdeling har i de senere år udviklet sig til at være en stor børneafdeling.

Som aktiv sportsmand har Brian været med i mange år, både som fodboldspiller og sidst, men ikke mindst som håndboldspiller.

Hvis Ulrik Wilbæk engang kommer på besøg i Rønbjerg-Hallen, får Brian garanteret en hel side i Ulriks lille sorte ”oldboys talentbog”. Ligeledes er Brian altid behjælpelig, når der er brug for anden hjælp i klubben, bl.a., når der mangler en tidtager i en håndboldkamp, eller når der skal arrangeres halbal m.m.

Vi håber, at vi her i RUIF endnu i mange år kan trække på dig, Brian.

Vi ønsker dig, Brian Husted et stort tillykke med Puskas-Pokalen 2010.

Med venlig hilsen,

Keld Mørk Kristensen.formand for
Rønbjerg Ungdoms og Idrætsforening.

Puskas Pokalen 2009.

 

Ved fællesspisningen den 10 dec. 2009 blev RUIFs´ Vandrepokal uddelt.  


I 2009 har vi i bestyrelsen valgt at uddele pokalen til Lene Enggrob.

 

Grunden til dette er at Lene blandt andet har været primus motor inden for gymnastikområdet i klubben.

For nogle år siden var der nogle herrer og damer, som ønskede gymnastikken genoptaget i Rønbjerg Hallen, - Lene var hurtig til at få dette igangsat.

Dette har senere udviklet sig med en stor børneafdeling under hendes ledelse.

Her har hun et lille udvalg af dygtige hjælpere, som er med til at få denne store afdeling til at fungere.

 

Ligeledes er Lene altid behjælpelig, når der er brug for anden hjælp i klubben, - i kiosken, - når der mangler en tidtager i en håndboldkamp m.m.

Hun har også siddet i RUIF´s  bestyrelse i nogle år.

 

Ud over at være meget aktiv i RUIF, er hun også aktiv i det lokale Calluna kor, gift og mor til 4 børn, samt fuldtids job.

 

Vi håber at vi her i RUIF endnu i mange år kan trække på dig Lene.

 

Vi ønsker dig Lene Enggrob et stort tillykke med Puskas Pokalen 2009.

 

P.b.v.

 

Keld Mørk Kristensen.

 

Formand for Rønbjerg Ungdoms og Idrætsforening


Puskas Pokalen 2008.  

 

I 2008 har vi i bestyrelsen valgt at uddele pokalen til Poul Roslev.

 

Grunden til dette er at Poul har kørt rundt i området for at sælge RUIF s lotterisedler, et job som han har haft i rigtig mange år.

 

 

Vi ved godt at det kan tage nogle dage at få sedlerne fornyet, for Poul slipper ikke før han har aftalen i hus. Der skal jo også snakkes.

Håber at vi kan trække på dig i nogle endnu.

 

Poul er også valgt til at være RUIF s fanebærer, et job som han varetager med stor alvor. Poul har jo stor kompetence på området, for han har jo været på kursus for at lære dette.

 

Noget der kendertegner Poul er at han kan godt lide at være iblandt mennesker, han er jo en humørspreder. Vi nyder alle stor gavn af dette.

 

Hvis der er to mennesker man er sikker på der deltager i næsten alle arrangementer her på egnen, er det Ingrid og Poul.

I er altid at finde i hallen eller på stadion, hvis en eller flere af jeres børn eller børnebørn er på banen, ja selv på danseskolen er I at finde.

 

Poul kender næsten ikke til ordet nej, hvis vi beder om hjælp.

Især omkring julen har Poul et specielt job, og her samles alle børn omkring ham, og begge parter nyder dette i fulde drag.

 

Vi ønsker Poul Roslev et stort tillykke med Puskas Pokalen 2008.

 

P.b.v.

Keld Mørk Kristensen.


Puskas Pokalen 2007

 
I 2007 har vi i bestyrelsen valgt at uddele pokalen til Jørgen Holm.

Grunden til dette er at Jørgen har været med i rigtig mange år, enten som bestyrelsesmedlem eller som træner i badminton og håndbold, ja endda engang i 80 erne` valgt til formand for RUIF.
Man har ligeledes ind imellem set Jørgen ekspedere i klubbens kiosk i hallen.
Jørgen er specialist i at lave specielle badmintonbaner til juleafslutninger.

Jørgen kender næsten ikke til ordet nej, hvis vi beder om hjælp.

Jørgen har i år specielt udmærket sig ved at tilbyde sig som håndboldtræner i pige afdelingen, hvor der efter sommerferien pludselig var 2 hold, dette dog med hjælp fra en flok piger fra Skive.

Vi ønsker Jørgen et stort tillykke med Puskas Pokalen.

Keld Mørk Kristensen.

Modtager af Puskas Pokalen i 2006

Anette Rømer


Anette var i 2 år medlem af bestyrelsen

Hun startede julemarked op i Rønbjerg Hallen, og stod for det med familien i 4-5 år. Hun sørgede for at der var sponsorerede gevinster m.m.

En stor tak til Anette

Modtager af Puskas Pokalen 2004:

Morten Have




Morten har i mange år været formand for RUIF

Han har ligeledes været formand for håndbolde i Rønbjerg i mange år, og er stadig i håndboldudvalget

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.09 | 22:49
RØNBJERG UIF har modtaget 3
Du kan lide denne side